Vi søger en mejeriarbejder til smørproduktionen
Vi søger lige nu en mejeriarbejder til smørproduktionen
Hver dag forvandler vi frisk økologisk fløde til Thise smør, der er kendt for sin høje kvalitet. Vi søger lige nu nye kolleger, til vores smørproduktionen, hvor du sammen med kollegaer står for hele processen fra fløde til færdigpakket smør.
Om jobbet
Som en del af smørteamet kommer du til at arbejde med hele produktionskæden af smør og forskellige typer af smør. Da vi arbejder med fødevarer, er hygiejne og kvalitet altid i fokus, det er noget, vi aldrig går på kompromis med.
Arbejdet foregår på skiftehold og du kan forvent 4 dages weekendarbejde i løbet af en 9-ugers periode.
Dine primære opgaver vil være:
Syrning og temperaturbehandling af fløde
Udkærning på smørkanon og kærne
Emballering af det færdige produkt
Overvågning og styring af produktionsprocessen
Bidrage til at sikre høj hygiejne og kvalitet i alle led
Om dig
Vi forestiller os, at du interesserer dig for at møde ind på arbejde og gør dit bedste med de opgaver, som du på dagen varetager indenfor smørproduktionen. Har du erfaringer fra fødevarefremstilling, processtyring, er uddannet mejerist eller procesoperatør er det en fordel og vi vil mægtig gerne høre fra dig.
Det vigtigste er, at du har lyst til at tage ansvar for kvaliteten i produktionen og kan lide at være en del af en afdeling, der samarbejder tæt om at udarbejde og levere et godt produkt.
Vi forestiller os, at du:
Interesserer dig for at arbejde med fødevarer
Det er en fordel, hvis du er uddannet mejerist eller har flere års erfaring fra branchen
Alternativt har erfaring med fødevarefremstilling eller processtyring
Har blik for kvalitet og forstår vigtigheden af hygiejne i en fødevareproduktion
Trives med at samarbejde i en afdeling, hvor flere forskellige processer er igangværende på samme tid
Vi tilbyder dig:
Passionerede kollegaer der gør sig umage, arbejder med kvalitetsvarer
En hverdag, hvor du både får faste opgaver og faglige udfordringer
Et job i en virksomhed i konstant udvikling og hvor der er mulighed for, at arbejde med produkter, der er kendt og værdsat i hele Danmark
Vil du med på holdet?
Send din ansøgning hurtigst muligt – vi behandler ansøgningerne løbende.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Jesper Frederiksen på tlf. 30806439.
Thise Mejeri – mejeri med passion
Vi er 300 + passionerede medarbejdere, som hver dag arbejder sammen og gør os umage med at levere kvalitetsprodukter. Gennem de seneste 38 år er vi vokset fra et lille landsbymejeri til en milliardvirksomhed og forarbejder i dag cirka 170 millioner kilo mælk om året. Vi producerer blandt andet forskellige typer Thise friskmælk, Vesterhavsost, Thise smør, skyr, yoghurt og mange andre gode mejeriprodukter.
Vi befinder os i det skønne Salling, tæt på både natur og fjord – og samtidig i nærheden af byer som Skive, Holstebro og Viborg.
Læs mere om Thises værdier her: Vores værdier på Thise
- Department
- Produktion
- Lokationer
- Thise
Thise
Om Thise Mejeri
I dag virker det uforståeligt, men da Thise Mejeri bliver grundlagt i 1988, er der ingen der tør satse på økologi. Hverken politikere, butikker eller mejeriselskaberne.
Alligevel sætter syv naive øko-idealister sig omkring et spisebord en sen aften i Nordvestjylland, og beslutter sig sammen med en mejeribestyrer fra et mindre landsbymejeri, for at starte Thise Mejeri.
For de otte omkring bordet handler det om to ting: Selvstændighed og økologi. At de som herrer i eget hus endelig kan udleve drømmen og drive økologiske landbrug og producere økologiske mejeriprodukter af fineste kvalitet. Også selvom Danmark måske ikke er klar til det.