Vi søger en ny Landbrugsansvarlig til Thise Mejeri
Vi søger en ny Landbrugsansvarlig til Thise Mejeri
Rollen som landbrugsansvarlig på Thise Mejeri er en meget central nøgleposition, hvor din vigtigste prioritet bliver at sikre en engageret og landbrugsfaglig dialog på tværs af mejeriets organisation - ud mod Thises økologiske andelshavere – men måske nok allervigtigst - at andelshavernes formål og virke er i sync med mejeriet.
Thise Mejeri er en demokratisk virksomhed, andelshaverne er landbrugere, kvinder og mænd der har valgt at have økologiske malkekøer. Andelsmejeriet bygger- og består – på troen på økologisk landbrug som den bæredygtige vej, samt på uundværlige dyder som kampgejst, ordentlighed og fællesskab.
Vi har i alle årene siden grundlæggelsen i 1987 bevaret en stærk tro på, at fremtidens bæredygtige fødevareproduktion udvikles i forening mellem økologiske mælkeproducenter og et udviklingsorienteret mejeri.
Mælk er ikke bare mælk – og på Thise hæger vi om naturens mangfoldighed, råvarernes forskellighed og høj mælkekvalitet – som er hele forudsætningen og afgørende for vores forbrugeres smags-, kvalitets,- og helhedsoplevelser.
Dit virke på Thise bliver at udvikle økologien - på gården og på mejeriet - i samarbejde med andelshavere, bestyrelse og mejeri - med fokus på økologisk mælkekvalitet, det gode dyreliv, mindre klimabelastning og mere natur.
Målet er høj attraktivitet og tilfredsheds hos nuværende og fremtidige andelshavere – og sikre forbundethed mellem andelshavere, mejeri, kunder og forbrugere.
Opgaverne favner bredt og med reference direkte til den administrerende direktør får du ansvaret for følgende overordnede områder:
Kvalitetssikring af andelshavermælken
Certificeringer af andelshaver- og konceptmælk
Kontakt/tovholder/facilitator for samarbejdet mellem andelshaver, bestyrelse og mejeri
Landbrugsfaglige møder/netværk/projekter indenfor økologi, bæredygtighed og mælkekvalitet.
Faglige- og personlige kvalifikationer:
Erfaring indenfor økologiske mælkeproduktion
Akademisk uddannelse indenfor Agronomi, Biologi, Agrobiologi eller lign
Vant til at snakke med landmænd
Selvstændig og systematisk
Vil du med på holdet? 🥛🧀
Stillingen ønskes besat hurtigst mulig, men vi er parate til at vente på den rette person.
Vi ser løbende ansøgninger og CV igennem, og kalder løbende kandidater ind til samtaler.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CEO, Thise mejeri, Per Godsk Nielsen på + 45 27 79 30 67 eller pgn@thise.dk.
🥛 Thise – Mejeri med passion 🧀
Læs mere om vores værdier her: Vores værdier på Thise
- Lokationer
- Thise
Thise
Om Thise Mejeri
I dag virker det uforståeligt, men da Thise Mejeri bliver grundlagt i 1988, er der ingen der tør satse på økologi. Hverken politikere, butikker eller mejeriselskaberne.
Alligevel sætter syv naive øko-idealister sig omkring et spisebord en sen aften i Nordvestjylland, og beslutter sig sammen med en mejeribestyrer fra et mindre landsbymejeri, for at starte Thise Mejeri.
For de otte omkring bordet handler det om to ting: Selvstændighed og økologi. At de som herrer i eget hus endelig kan udleve drømmen og drive økologiske landbrug og producere økologiske mejeriprodukter af fineste kvalitet. Også selvom Danmark måske ikke er klar til det.