Vi søger en medarbejder til bæger, pose og spande på Thise mejeri
Vi oplever stor vækst på vores produktioner til det danske såvel som eksportmarkeder. Derfor søger vi lige nu flere kollegaer til afdelingen bæger, pose og spande.
Ved Thise Mejeri søger vi en engageret medarbejder til vores afdeling, der arbejder med bæger, pose og spande. Du bliver en del af en afdeling på i alt 35 kollegaer på Thise mejeri, som arbejder sammen om at producere kvalitetsprodukter ud til vores kunder.
🔹 Om jobbet
Jobbet er alsidigt med et stort ansvar sammen med dine kollegaer for at producere samt levere kvalitetsprodukter, som vores kunder efterspørger. Da vi arbejder med fødevarer, er en del af jobbet sikring af fødevarekvalitet og sikkerhed. Og det er en fordel, hvis du har erfaringer fra fødevarebranchen, men ikke et krav.
I denne afdeling arbejder vi døgnet rundt, hvorfor du skal være indstillet på fleksible arbejdstider. Du vil indgå i et 3 holds skift, hvor dine arbejdstider vil på hverdage være enten kl.7-15, kl.15-23, kl.23-07, og hver 4. uge er der arbejdsweekend, hvor arbejdstiderne er kl.07-19 og kl.19-07.
Du vil starte med oplæring i afdelingen med mulighed for udvikling til andre anlæg.
🔹 Dine primære opgaver vil være:
· Drift af en af vores bægermaskiner
· Drift af vores posefylder
· Drift af en af vores Spandfylder
· Pakning af paller, emballage håndtering.
🔹 Om dig
Vi ønsker os en medarbejder, som er engageret omkring sit arbejde og fleksibel på mødetidspunkter, da dette kan variere.
🔹 Vi lægger vægt på, at du:
· Har interesse for at arbejde med produkterne
· En fordel hvis du har erfaringer indenfor fødevarebranchen
· Kommunikerer ubesværet på dansk – skriftlig og mundtligt
🔹 Vi tilbyder
· En alsidig rolle som medarbejder med mulighed for at lære andre anlæg end i pose, spande og multipak
· En arbejdsplads med passion for kvalitet og samarbejde
· Gode løn- og personaleforhold, hvor vi følger Mejeribranchens Fællesoverenskomst
🔹 Vil du med på holdet?
Send din ansøgning og CV til os. Vi behandler ansøgninger og indkalder til samtaler løbende.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jonas Thor Straten Vistisen på jvi@thise.dk.
- Department
- Produktion
- Lokation
- Thise
Thise
Om Thise Mejeri
I dag virker det uforståeligt, men da Thise Mejeri bliver grundlagt i 1988, er der ingen der tør satse på økologi. Hverken politikere, butikker eller mejeriselskaberne.
Alligevel sætter syv naive øko-idealister sig omkring et spisebord en sen aften i Nordvestjylland, og beslutter sig sammen med en mejeribestyrer fra et mindre landsbymejeri, for at starte Thise Mejeri.
For de otte omkring bordet handler det om to ting: Selvstændighed og økologi. At de som herrer i eget hus endelig kan udleve drømmen og drive økologiske landbrug og producere økologiske mejeriprodukter af fineste kvalitet. Også selvom Danmark måske ikke er klar til det.